login
login

biodiversitet & naturlig afgræsning - to sider af samme sag

Naturlig afgræsning med kvæg øger biodiversiteten og er en forudsætning for at skabe variation og levesteder til de mange danske arter, der er afhængige af lys, varme. Dyrenes bid og tramp skaber åbninger i vegetationen og i jordoverfladen og arealet opnår hermed mere variation og flere levesteder. Kvæget bidrager også til at sprede planternes frø. 
På våde arealer bidrager kvægets adfærd til tuedannelse, hvilket skaber et varierende mikroklima og en forskel mellem tør og våd bar jord. Kvægets kokasser tiltrækker møgbiller og en lang række andre arter, som har tilpasset sig et liv gennem afhængighed af møg. Derfor er kokasser i et naturligt miljø ikke et problem, men en ressource. 

kvæget skaber naturværdier

Planter og insekter har udviklet sig i landskab med græssende dyr i tusindvis af år og nyeste forskning viser, at kvæget har haft stor betydning for at skabe og vedligeholde et varieret landskab med meget stor variation i trædække, hvor der både har været lyse skove, store lysninger og større åbne arealer (Pearce et al., 2023).

Afgræsning er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. Kvæget bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle. 

  • Kvæget skaber lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. At kvæget går på arealerne i det tidlige forår og langt hen på efteråret, vil begrænse dominerende, grove græsser og skabe plads til mindre blomsterplanter
  • Dyrene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som f.eks. guldsmede
  • Dyrenes efterladenskaber (kokasser) er levested for specialiserende svampe og insekter

Flere blomster, efterladenskaber og vandhuller, som kvæget holder lysåbne, øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter – og det forplanter sig hurtigt opad i fødekæden og øger fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus. 