Afgræsning

Siden landbrugsdrift og husdyrhold blev indført i Danmark for omkring 6000 år siden, er landskabet blevet stærkt påvirket heraf. Mange af de lysåbne naturtyper er udviklet og vedligeholdt gennem græsning. Græsning er en egnet plejemetode på overdrev, ferske og salte enge, heder og mindre lysåbne løvskove.

Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af det aktuelle naturområde. Valg af græsningsdyr og driftsform bør derfor planlægges ud fra formålet med plejen og områdets aktuelle tilstand.

Hvorfor afgræsse med kvæg?

Da kvæg ikke har fortænder i overmunden, bruger de tungen til at rive græsset af, og derfor kan de ikke være så selektive i deres plantevalg. 

Bevoksningen skal have en vis højde, for at de kan få fat med tungen. De efterlader rødder og et godt stykke af stænglerne, der netop danner vækstgrundlaget for flora og fauna. 

Alt efter dit areal kan det være nødvendigt at slå græsset med maskine. Det rådgiver vi om, så netop dit areal, får den bedste naturpleje.

Hvad lever kvæg af?

Kvæg foretrækker græs fremfor urter.

Græs udgør næsten 75% af deres føde. Urter og vedplanter udgør resten. Smagsneutrale urter foretrækkes.

Dyrene afgræsser kun vedplanter i begrænset omfang f.eks. pil, røn, birk, asp og æble. De bider af eg og slåen i mindre omfang.

Kvæg er gode til at holde tagrør og siv nede, fordi de æder de friske skud og nedtramper jordstænglerne.