Skip to Content

Viden om kvæg

Køer er drøvtyggere

Køernes døgnrytme veksler i naturen mellem perioder hvor de hviler, æder og drikker og de kan bevæge sig rundt over store afstande i deres søgning efter gode græsnings- og hvileområder. En ko vil typisk æde i fire-fem perioder pr. dag og ind i mellem lægge sig ned og tygge drøv, som er meget vigtigt for koens udnyttelse af foderet.

En ko har det længste og mest intensive græsoptag omkring solopgang og solnedgang. En ko, der græsser vil bevæge sig henover marken samtidig og sænke forparten, så den bedre kan nå at bide græsset af. De er gode til at holde dominerende vegetation nede, som tagrør og siv, fordi de æder de friske skud og nedtramper jordstænglerne. Kvæg afgræsser både fugtige og tørre områder. De holder meget af friske skud, men som drøvtyggere, har de også behov for grovere materiale og de er derfor gode til at holde arealerne med en jævn afgræsning.

Kvæg er tunge dyr, der græsser meget lidt selektivt og dyrenes færdsel bevirker, at vissen plantevækst trædes ned og giver plads til at nye planter spirer op. Kvæg medvirker ofte også til at holde mængden af invasive plantearter, som f.eks. bjørneklo, nede.

Læs mere

Kalve vil gerne klappes

Køer, ungkvæg og kalve er sociale og nysgerrige dyr, som let kan gøres hånd-tamme, hvis man fodrer dem regelmæssigt med godbidder som f.eks. æbler eller gulerødder. Det meste kvæg synes, det er dejligt at blive kløet på steder, hvor de ikke selv kan komme til. Dog skal man holde sig fra at tage fat i deres horn. Selvom kvæget er blevet hånd-tamme, skal man stadig omgås dem med forsigtighed og respekt.

Kødkvæg er generelt ret robuste og nøjsomme dyr. Går de på græs, hvor der er rigeligt til alle dyr, har de som udgangspunkt ikke behov for nogen tilskudsfodring. I sommerhalvåret kan alle kvæg gå ude hele døgnet og de har ikke behov for særligt læ. De har i stedet brug for, at der er tørre områder, hvor de kan hvile sig. I vinterhalvåret er det kun de mest robuste racer, der er velegnede til at gå ude. I perioder med megen regn vil der i kvægfolde være arealer, som bliver optrampede med mudder, hvilket ikke er skadeligt for kvæget. En mudret pels påvirker ligeledes ikke kvægets sundhedstilstand, hvis den ellers har god trivsel.

Indhegning og sikkerhed

Elektrisk hegn er absolut det sikreste valg, når man taler om hegn til kvæg.

Kødkvæg er hårdføre dyr og har ofte en kraftigere pels, som stiller større krav til strømmens styrke på hegn. De kræver derfor, at der indhegnes med 3 eltråde.

Det er en forudsætning, at det elektriske hegn altid er strømførende og at hegnstrådene er opstrammede og monteret med korrekt indbyrdes afstand.

Rent a Cow har skilte hængende på indhegningen med kontaktinformation, hvor man kan henvende sig, hvis man ser noget usædvanligt på folden.