bæredygtig afgræsning og naturpleje
  • Bæredygtig afgræsning og naturpleje fra Rent a Cow

Blog

Naturplejekød med god klimasamvittighed

    For at reducere klimabelastningen skal vi spise sæsonens grøntsager, lokale produkter og mindre kød. Ved at udskifte kødet til dansk naturplejekød tager vi samtidig et medansvar for at sikre den biologiske mangfoldighed.

    Klimadebatten går højt for tiden. Lige nu bombarederes vi med mange udsagn om drivhusgasser i bøvser og prutter. Det skal få os til at holde op med at spise kød fra kvæg og får, dvs. fra drøvtyggere. Jeg mangler en positiv vinkel på den debat og vil hermed bidrage med en måde at styrke samvittigheden og sætte debatten ind i et større perspektiv.

    Så længe vi lever, skal vi spise noget, der giver os energi, proteiner, vitaminer og mineraler. Vi påvirker klimaet mindst, hvis vi er vegetarer og på vore gåben indsamler alle plantedelene fra ugødet natur. Det at vore grøntsager dyrkes med brug af gødning, skal transporteres og opbevares i kølerum, konserveres ect. øger udslip af drivhusgasser. Helt galt går det, når vi vil have varer, der skal flyves frem, f.eks. jordbær fra Sydafrika til jul.

    Grønt eller kød - svin eller okse?

    Vi kan skære ned i udledningen af drivhusgasser fra vores mad og skal naturligvis gøre det. Vi kan starte med at spise sæsonens grøntsager, lokale produkter og mindre kød. Men vi bør betragte vores levevis helhedsorienteret. Klimaforskere anbefaler f.eks. at skifte fra oksekød til kød fra svin og kyllinger. Men produktionen af svin og kyllinger forurener vores natur og vandmiljøet med næringsstoffer uden at bidrage til naturplejen. Både svin og kyllinger opfedes på foderstof, der for en stor dels vedkommende er importeret og dyrket på marker, der kunne have brødfødt den lokale befolkning i f.eks. Sydamerika. Vi kan heller ikke spise mælkeprodukter og samtidig fornægte kødet, da en ko skal have en kalv én gang om året for at give mælk.

    Drøvtyggermaven

    Mens svin og kyllinger konkurrerer med os om fødevarer fra dyrket mark, behøver drøvtyggere ikke at konkurrere med os om føden. Drøvtyggere er så sindrigt indrettet i deres fordøjelsessystem, at de kan nedbryde den cellulose, som alle planter er opbygget af. Det kan de fordi, de har et unikt samarbejde med bakterier i vommen. Derfor kan de leve af græs. Drøvtyggere som får og kvæg danner desværre methan under gæringsprocessen i vommen. Den udleder de gennem munden.

    Køerne på engen

    Mennesket har det ligesom svin og kyllinger, vore maver er ikke indrettet til at nedbryde blade og blomster fra en græsmark. Derfor er det vigtigt, at det kød vi spiser, primært kommer fra kreaturer, der græsser på steder, hvor vi ikke kan dyrke korn eller andre spiselige afgrøder til human føde. Sådanne græsgange finder vi på beskyttet natur som strandeng, ferskeng, overdrev og hede. Her er friske blade og blomster til afgræsning eller hø.

    De nævnte naturarealers mangfoldighed er helt afhængig af naturpleje med græssende dyr, men de ligger desværre mange steder hen uden pleje. Vore naturarealer taber derfor biologisk mangfoldighed og går tilmed til spilde som områder, der kunne producere kalve-, okse- lamme-, og gedekød til os. Kød fra naturarealer kan vi kalde naturplejekød.

    Det vurderes, at ca. 300.000 ha af de i alt ca. 350.000 ha beskyttet natur i Danmark har behov for pleje med afgræsning eller høslet (Buttenschøn 2007). En undersøgelse fra Vejle Amt i 2005 viser, at to tredjedele af amtets 188 bedste naturperler ikke blev plejet (Vesterholt & Levesen 2005). Den uplejede andel øges forsat.

    Naturplejekød - et klimaprojekt?

    Det kan der laves om på! Vi danskere spiser i gennemsnit oksekød en dag om ugen. Vores natur kan levere naturplejekød til en million danskeres forbrug af kød denne ene dag om ugen og her i gennem sikre den biologiske mangfoldighed i vores natur. Denne mængde naturplejekød svarer til danskernes forbrug af brasiliansk oksekød. Det har jeg beregnet sammen med seniorforsker Troels Kristensen fra Danmarks Jordbrugsforskning ved Århus Universitet.

    Desværre er salg af naturplejekød ikke sat i system. Det betyder, at det i dag mest handler om dørsalg. Desuden dokumenteres natureffekten ikke. Der mangler derfor et certificeringssystem for kød fra naturpleje, så vi kan være sikre på, at vi fremmer naturen ved at ændre vores kødforbrug til naturplejekød.

    Et sådan system kan vi forhåbentlig få etableret snart. Et umiddelbart alternativ er at man selv kan tage affære ved at blive medlem af en af de mange naturpleje- og græsningslaug, der findes rundt omkring i landet. Eller man kan sammen med andre starte et nyt selskab.

    Jeg bor i parcelhus, men driver alligevel naturpleje i det små. Jeg er medejer af fem stk. Galloway kvæg, som plejer naturen i Værløse ved København. Vi overtog et tilgroet overdrev i 2004, som kommunen hegnede. Vi arbejder bevidst foldskifte, såplanter i delområder får en græsningspause med mulighed for at blomstre til glæde for insekterne - og os. Dyrene afgræsser også om vinteren, hvor de æder af det visne græs og afbarker træer og buske, så den busksteppeagtige natur genopstår.

    Om vinteren giver vi et lille tilskud af naturplejehø hver dag, så lidt at det bliver ædt op samme dag. Naturplejehøet stammer fra et overdrev, nabo til vores fold. Dette område indgår derved også i vores naturpleje-model. Vi har registreret planterne i foldeneog kan nu dokumentere, hvordan overdrevsarterne som Liden Klokke, Mark-Frytle, Gul Snerre og Hvid Okseøje vinder frem. Vi bruger  det lokale slagteri og afhenter direkte. Naturplejekødet i fryseren spiser vi med god samvittighed - både i henseende til naturen, klimaet og dyrenes velfærd. Da kvæg består af andet end røde bøffer, nyder vi også simrekød. Det strækker langt, giver en mere varieret kost og dufter dejligt i køkkenet.

    Referencer

    Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslet i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill.

    Vesterholt J., Levesen, B., 2006: Alvorlig tilbagegang for enge og overdrev. Svampe, 53, pp. 63-66.

    Om forfatteren

    Anna-Bodil Hald er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet og naturkonsulent i www.natlan.dk. Adresse: Pilevænget 7, 3500 Værløse.

    Kilde: Natlan.dk

    Relaterede indlæg


    0 kommentarer

    Skriv en kommentar